Opdater din hjemmeside

  • Post category:Blog

Opdater din hjemmeside

Opdater din hjemmeside! Hvor svært kan det være, fristes man til at spørge? I praksis er det blevet meget nemt at opdatere din hjemmeside. Du skal både opdatere selve WordPress, men også de installerede plugins og temaer.

Uppdaterede hjemmesider

WordPress er meget åbenhjertig når det kommer til nogle typer statistik.

I skrivende stund (22/8 2019) er version 5.2.2 WordPress’ nyeste version. Kigger man på statistikken, viser det sig, at kun cirka 37 procent af alle hjemmesider er opdateret.

Klik her for at se statistikken.

Version 5.2 37,7 %
Version 5.1 10,4 %
Version 5.0 8,3 %
Version 4.9 22,7 %
Version 4.8 4,6 %
Resten * 16,3 %

* Resten er version 4.7-3.0

Udgvielsesoversigt kan du se her.

Hvorfor opdateres hjemmesiderne ikke?

Når jeg spørger nye kunder om, hvorfor hjemmesiden ikke er blevet opdateret. Så er der to begrundelser som går igen og igen.

Den første grund er simpel uvidenhed. De vidste ikke at hjemmesiden skal opdateres. Der må vi som udviklere gribe i egen barm og gøre det bedre. Forklare os bedre.

Den anden grund er glemsomhed eller uopmærksomhed. Som en ny kunde sagde, “jeg vidste det godt, men den ene dag tog den anden”. Så kender vi jo alle resultatet.

Hvorfor skal du opdatere din WordPress hjemmeside?

Det er der faktisk flere gode grunde til, fx

  • Mange opdateringer handler om sikkerhed. Opdateringer der lukker sikkershuller.
  • Mange opdateringer handler om fejlrettelser.
  • Mange opdateringer handler om forbedret funktionalitet.

Så giver det sig selv, at sikkerheden og funktionaliteten lider, hvis du ikke opdaterer din hjemmeside.

Opdateringsaftale

Hvis kunden ikke har tid eller lyst til at stå for opdateringerne af CMS, plugins og temaer, så er det en opgave vi gerne påtager os. Det gælder næsten alle udviklere.

Dem der ikke vil lave en opdateringsaftale, kan nemt selv håndtere opgaven. Sværere er det heller ikke. Udfordringen er at huske det.

Hvordan holder du overblikket

Har du påtaget dig opgaven, at holde flere kunders hjemmesider opdateret. Så opstår der straks et nyt problem. Husker du at opdatere, hvordan husker man alle sider og alle opdateringer.

Håndterer du mange hjemmesider, så er det en stor udfordring og pinligt, når det bliver glemt. Men der hjælp at hente.

ManageWP

Der findes flere værktøjer, plugins, som du kan bruge. Jeg har kastet min kærlighed på ManageWP. Denne webtjeneste hjælper mig. Når jeg logger ind på ManageWP, så kan jeg se alle opdateringer der måtte mangle.

Det er en uvurderlig hjælp, når man administrerer hen ved 200 WordPress og Joomla hjemmesider. ManageWP er kun til WordPress hjemmesider med eller uden webshop.

Læs mere om ManageWP – klik her.

MyJoomla – også til WordPress

Håndterer du både WordPress hjemmesider og Joomla hjemmesider, så kan du overveje at benytte webtjenesten MyJoomla. MyJoomla er i modsætning i ManageWP ikke gratis.

Fordelen ved denne online tjeneste er, at den håndterer Joomla og WordPress. Har du ingen Joomla hjemmesider i porteføljen, ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at vælge MyJoomla frem for ManageWP.

Arbejdsgang i forbindelse med opdateringer

Jeg er sikker på, at vi har mange forskellige arbejdsgange. Min er som følger:

  • Backup af database og filer
  • Opdatering af CMS, plugins, temaer, sprogversioner m.m.

Det er sjældent, at jeg tager chancen og opdaterer uden en frisk backup.

Kurser

Opdater din hjemmeside er et fast tema på alle WordPress kurserne i Wirkks regi. Ikke desto mindre er det et problem, der er tilbagevendende.

Du kan se en oversigt over vores kurser her.

Det bedste vi kan gøre

Det bedste vi kan gøre er, at vi tilbyder os til løsningen af denne typer.

Det sparer kunden for en masse ærgelser og du får en stabil indtægt. Om end den er beskeden.